Vores økologiske helmælkspulver fremstilles kun ved brug af den friskeste mælk fra danske køer. Det betyder, at mælken kommer fra friløbende køer, der er på græs i mindst 200 dage om året, og at køernes foder er 100% økologisk og GMO-fri. Royal Farm opfylder alle danske og europæiske krav til økologisk produktion. Derfor er vores produkter mærket med både Ø-mærket og det grønne EU-logo. Disse mærker er din garanti for økologisk kvalitet. Royal Farm mælkepulver er det nærmeste, du kommer til et frisk glas mælk lige fra koen, fri for tilsætningsstoffer af enhver art.